På cykel til gågaden

Til daglig kan I klare indkøbene i nabolagets supermarkeder - frisk frugt og grønt kan købes på de nærliggende gårde. Hvis shoppetrangen for alvor melder sig, er det bare at starte bilen og køre de små 6 km ind til City.

På vejen ind til Kongensgade og de andre gode shoppinggader kan I også gøre holdt efter 3 km og slå et smut forbi Tarup Center, der byder på 44 specialbutikker - og 500 gratis p-pladser. Hvis I bare vil ose lidt, nyde storbystemningen og måske drikke en kop kaffe på en café, kan I også lade bilen stå og cykle ind til centrum ad Langesøstien.

Eller I kan tage bybussen og f.eks. stå af ved Odense Banegård Center, der ud over at være et trafikknudepunkt for bybusser, rutebiler, Intercity-,lyn- og regionaltog, bla. huser centralbiblioteket og Fyns største biograf.